Aerobie Aeropress
Den originale og evigt populære Aeropress fra varemærket Aerobie.
Bryggeren er i mørk rubust plastik, med rød skrift
Med i boksen følger:
- Aeropress bryggeren
- 350 Aeropress papirfiltre
- kaffe måleske
- kaffe tragt
- kaffe rørepind
Bryg kaffe når du er på farten
AeroPress er designet til at brygge dig en god kop kaffe når du er på farten, men er også blevet fast inventar i mange køkkener.
Flexibel og moderne brygmetode der hurtigt har vundet indpas blandt kaffeentutiaster verden over. Den er let at bruge og hurtig at rengøre, og så brygger den en fantastisk, ren og blød kaffe med meget lidt bitterhed.
Kan bruges med genanvendelige metalfiltre, og med en travel cap på toppen så du let kan opbevare dine friske bønner, når du er på farten.
Opskrift til bryg på AeroPress
Gode forudsætninger:
- Fremragende og friskristet kaffe
- Kværn
- Vægt og timer
- En AeroPress og dertil hørende filtre
- Kalkfattigt vand, 92-95grader
’AeroPress’ som koncept: Aeropressen er en simpel bryggeenhed, der producerer en enkelt kop kaffe ad gangen. Denne opskrift tager udgangspunkt i at benytte enheden til at brygge filterkaffe. Smagen er bred, rund og fyldig, og der er nærmest uendelige muligheder for at brygge på aeropressen: du kan lave kaffe med en grov formaling, du kan lade kaffen trække, du kan lave kaffe med en fin formaling, du kan presse ned med det samme, osv.
Nedenstående er derfor kun et udgangspunkt, da aeropressen kan lidt af hvert.
Formaling: Vi foreslår at kaffen formales en smule grovere end til kaffemaskine, men er finere formalet end fx et pour over bryg.
Fremgangsmåde:
- Kom et papirfilter i filterskruen, gør filteret vådt, sæt filterskruen med vådt filter på nederste del af aeropressen og sæt denne på en stor, stabil kop.
- Kom 15g friskmalet kaffe i aeropressen
- Hæld 20g vand på kaffen
- Lad trække i 20sek.
- Hæld vand op til markeringen ’4’/250g på aeropressen over 20 sek.
- Sæt anden del af aeropressen på og lad brygget trække i 20sek.
- Pres herefter ned over 20sek. og stop når du hører en ’hissss’-lyd
- Din kaffe er færdig og klar til at drikke
Bryg godt!
- Kontra Coffee
Vægt | 0.300000 |
---|