Bialetti Tuttocrema Mælkeskummer
Få finere, mere cremet mælkeskum med denne mælkeskummer.
Med denne mælkeskummer, kan du lave en lækker, cremet mælkeskum til din latte, cappuccino, kakao etc. Det der adskiller denne manuelle mælkeskummer fra andre, er det dobbelte filter, der giver finere bobler i mælkeskummet. Dermed kommer du tættere på det skum, du kan lave med damp på en espressomaskine.
Kanden kan bruges på keramisk, el- og gaskomfur. Tåler IKKE opvaskemaskine.
Sådan fungerer Bialetti mælkeskummer
- Hæld mælk i kanden så den er fyldt 1/3 op.
- Sæt kanden på komfuret og varm mælken op til 65 grader. Brug evt. med et mælketermometer.
- Tag kanden af blusset, læg låget på og træk stille og roligt filteret op og ned. På grund af det dobbelte filter er skumningen hurtigt og let.
- Tag låget af og kig undervejs om du er tilfreds. Et godt bud er, at det tager 30 sekunder - 1 minut at skumme en kande mælk. Ønsker du et meget tykt lag skum, så skal du bare fortsætte lidt længere tid.
Tip: Fra det øjeblik du stopper med at skumme mælken, begynder den at skille - skummet stiger op og mælken synker ned. Du kan holde massen homogen ved at hvirvle mælken rundt i kanden med en fast håndbevægelse - ellers kan du skynde dig at hælde mælken op, inden den skiller.