Chemex, 6 kops
Lækkert design i glas, træ og læder fra Amerikanske Chemex. 6 kops.
SÅDAN BRYGGER DU PÅ EN CHEMEX 6 KOP
- Kaffe: 45g
- Formaling: Groft
- Vand: 575g
- Temp: 92-96g
- Bloom: 50g vand/1 minut
- Bryggetid ialt inkl. bloom: 4 min
Fremgangsmetode:
- Sæt filtret i kanden. Skyl det igennem og kassér vandet.
- Formal kaffen lige så groft som til stempelkande. Hæld kaffen i filtret.
- Start timeren. Hæld 50g vand over kaffebønnerne og lad dem bloome i 1 minut.*
- Start nu brygget: Hæld med rolige cirkulære bevægelser vand over kaffen uden at ramme filteret. Bevæg dig indefra og ud og udefra og ind igen. Du må gerne holde pause undervejs, men filtret må ikke løbe tør for vand.
- Hæld i alt 575 gram vand på. Det skal tage cirka 4 minutter.
- Drik kaff’
*Bloom: Hæld forsigtigt 50 gram vand over kaffebønnerne så de alle bliver våde, og lad dem hvile i 1 minut, således at de åbner sig, afgasser og afgiver mere smag.
Hold på varmen! Tilkøb et glaslåg her.
Designet bag Chemex-kanden
Chemex kanden med den karakteristiske timeglasfacon, polerede trækrave og lædersnøre er blevet et klassisk amerikansk designikon med permanent plads på Museum of Modern Art i New York. Designet på kanden har ikke ændret udseende siden lanceringen i 1941 – så der er tale om et ikonisk design.
Samtidig er Chemex flere gange kåret som et af de 100 bedst designede produkter i nyere tid. Det skyldes ganske givet også, at Chemex ikke blot er “good looks”. Kaffebryggeren er fremstillet i højkvalitets, varmefast glas og den funktionelle trækrave fungerer som isolerende håndtag. Til kanden fås også et glaslåg, så kaffen kan nydes selv længe efter den er færdigbrygget.
Historien bag Chemex Coffeemaker
”Chemex!” Både navnet og designet på kanden bringer tankerne hen på et kemieksperiment. Og det er ikke helt tilfældigt. Kanden og bryggemetoden blev nemlig skabt af kemiker og opfinder Peter Schlumbohm i USA allerede i 1941. I kemilaboratoriet havde han tilegnet sig et indgående kendskab til en optimal filtrering, destillering og udvinding af ekstrakt – og han overførte denne viden til at frembringe verdens bedste kaffebrygger. I dag er det Peter Schlumbohms børn og børnebørn, der driver den familieejede virksomhed fra Massachusetts. Her produceres både kaffekander, filtre og mundblæste vandkarafler.
Vægt | 2.000000 |
---|